1 Introduktion

 – vilkår på voksestedet og træernes egenskaber
Træerne plantes for at give naturoplevelse og opfylde forskellige funktioner, og de er vigtige både i byen og på landet. Funktionerne er mange. De skal f.eks. give læ, hegne eller indramme et areal, være rumskabende, stå som allétræer / vejtræer, være det grønne element ved bygninger eller det samlende element på en offentlig plads, eller måske ganske enkelt stå som prydtræ i haver og parker/kirkegårdsanlæg.

Ved trævalg spiller flere faktorer ind: Hvordan er vilkårene på voksestedet? Har træet de egenskaber der gør at det kan opfylde den ønskede funktion?

Vilkår på voksestedet
Her tænkes bl.a. på klima og jordbund (særskilt tekst klik her) på voksestedet. De træer, der gror godt på Sjælland, trives ikke nødvendigvis ved Vestkysten. Tåler træet blæst eller kræver det læ, er det saltfølsomt, tåler det byluft, og hvilken jordbund trives det bedst i?

Træernes egenskaber
Ved valg af træart må man stille en række spørgsmål. Opfylder træet de æstetiske krav til vækstform og størrelse, høstfarver, blomster eller frugtsætning? Søger man et langsomtvoksende træ med høj levealder (et bestandtræ / en modenheds-art), eller søger man et hurtigtvoksende træ (et ammetræ / et pionertræ), der hjælper de vedvarende træer i vejret? Skal træet stå frit som et markant solitærtræ? Eller måske er der tale om haveejerens ønske om et mindre træ med malerisk grenbygning?

Hvis træet skal plantes langs vej, skal vi vide om grenbygningen gør træet til et risikotræ. Hvis det skal stå som allé, skal det være egnet til beskæring/formning. Hvis det skal plantes på et udsat sted, skal det være hårdført, og hårdførhed drejer sig om vindførhed, frostførhed og almindelig robusthed.

Modtagelighed for sygdomme og skadedyr spiller også en rolle for valget. Således har elmesygen udryddet næsten alle elmetræer, og i de senere år truer aske-toptørre, og hestekastanjer trues af både minermøl og bakteriekræft.

foto 1 sMan kan have ønske til en bestemt kroneform, men det kan være vanskeligt at beskrive træers kroneform i ord, så her henvises til litteraturlistens bøger med illustrationer. – Velplejede fritstående træer får en anden udvikling end dem, der vokser i plantninger med andre træer, og træer under barske klimatiske forhold udvikler sig anderledes end træer i et beskyttet miljø. Eksempelvis får et bøgetræ nær vestkysten en forblæst krone. Hvis bøgen er vokset op i skov med lysmangel får den en opadstræbende tynd krone. Hvis en bøg er plantet i næringsfattig sandjord får den måske buskformet vækst. Kun som fritstående træ under gode vækstforhold får vi den smukke fuldkronede bøg at se.

Antallet af træarter, som dyrkes i Danmark, er stort. I dette afsnit giver vi nogle grove oversigter, som kan støtte brugeren i at foretage et hensigtsmæssigt trævalg ud fra økologi, klima og dyrkningsforhold. Det må dog bemærkes, at ethvert forsøg på opstilling i skemaer er summarisk og dermed kun er første vejledning, og meningen er ikke at fastlåse eller begrænse de enkelte træarters anvendelsesmuligheder.

Toptør hestekastanje på Mamutpladsen i Hjørring. Fældet 2013 på grund af sygdom. 

Oversigterne kan kombineres indbyrdes, så de hjælper med at indkredse trævalget. Måske ønsker man en oprindelig dansk træart til overvejende fugtig bund med særligt ønske om blomster eller frugter.

Retur