– Vedligehold

Indhold
Ukrudtsbekæmpelse

Kontrol af opbinding
Vanding og gødskning
Fjernelse af ammetræer, udtynding
Beskæring og formning af træer
Sygdomme og skadedyr
Fældning – Nyplantning – Risikotræer

Ukrudtsbekæmpelse
Det er vigtigt at vande og luge godt omkring et nyplantet træ de første par år for at undgå konkurrence om næring og vand fra ukrudt og græs. Hold jorden fri for anden vegetation inden for en meter fra stammen, især hvis der plantes i en græsplæne. Græssers og ukrudtsplanters vandforbrug er mange gange større end kulturplanternes. I haver fjernes ukrudtet mekanisk ved håndlugning, med hakkejern eller buskrydder flere gange i vækstsæsonen, og især rodukrudt som kvik og skvalderkål skal ikke have lov at blive mere end få cm højt.

I haver bør det ikke være nødvendigt at sprøjte for ukrudt. Kemisk bekæmpelse bør kun være nødvendig i store plantninger på offentlige arealer og i skov- og læplantninger, hvor der typisk renholdes mekanisk og/eller kemisk de første 3-5 år.

Det er en god ide at tilplante den bare jord under træet med bunddækkeplanter, som nedsætter fordampningen, men ikke giver så hård konkurrence som græs. Det er også en mulighed at udlægge et lag barkflis på den rengjorte jord i en cirkel omkring træet, så frøukrudt ikke har en chance for at etablere sig.

På offentlige arealer og i større systemplantninger kan det ved udlægning af flis i bede være nødvendigt at tilføre ekstra gødning (kvælstof) udover træernes behov. Sådanne steder ses også ukrudtsbekæmpelse ved dækning af jorden med planteplader eller sort plast.

papirbirk5 sKontrol af opbinding
I afsnittet Plantning (se dette) nævnes det, at det kan være nød-vendigt at give et nyplantet træ en opbinding til en eller flere støttepæle, indtil det er groet fast. Opbindinger skal kontrolleres mindst én gang i vækstsæsonen. Opbindingen skal gradvist løsnes, så den ikke strammer eller snærer i barken, og træet skal have mulighed for at kunne bevæge sig i vinden for at danne det nødvendige støtteved for at blive stærkt nok til senere at stå sikkert af sig selv.Desværre ses mange eksempler på opbindinger, der har gnavet sig ind i stammen. Opbindinger bør fjernes senest 5-6 år efter plantningen.


Birk, hvor pæl og opbindingsbånd har gnavet sig ind i barken.

En undtagelse kan være vejtræer i byen, hvor et plantestativ bevares udelukkende for at forhindre påkørsel eller anden fysisk skade på træet.

Vanding og gødskning
Dette emne er beskrevet i afsnittet Plantning (se dette).

Det kan tilføjes, at i forbindelse med private plantninger er det nok mest et temperamentsspørgsmål, om man vil gødske og vande, eller man vil lade naturen råde.

Fjernelse af ammetræer, udtynding
I haver kan træer efterhånden komme til at trykke hinanden, og en blandet beplantning af træer og buske kan vokse sammen til at karakterløst buskads, hvis man ikke er opmærksom på rettidig udtynding eller beskæring. Ofte er det rigtige at udvælge træer og buske, som flyttes eller helt fjernes, således at de tilbageblivende planter kan udvikle sig naturligt. Se også under emnet Beskæring og formning af træer.

Situationen er anderledes ved større plantninger: Ved nyplantning af læbælter iplantes der såkaldte ammetræer, hvilket er hurtigtvoksende arter såsom f. eks. el, pil, poppel, som giver beskyttelse til de mere langsomtvoksende, blivende arter. Efter 3-5 år må ammetræerne først opstammes og senere helt fældes. Ammetræer udgør typisk 15-20% i eksempelvis 3-rækkede læhegn.

I ny skovplantning bruges også ammetræer som såkaldte overstandere. Det kan være el, birk og lærk, der beskytter sårbare arter eksempelvis bøg mod sen nattefrost.

Beskæring og formning af træer
I naturen gror træer helt uden hjælp fra mennesker, og klarer sig godt. De træer, vi planter i haver og anlæg, kan det imidlertid af forskellige årsager på et tidspunkt blive nødvendigt at beskære og forme.

For eksempel vil vi gerne se på flotte og harmoniske træer, og vores æstetiske normer kan derfor få os til at gribe ind og justere på naturen. Der kan også være tale om, at man på trods af god planlægning har fået valgt en træart, der ikke har den nødvendige plads, fordi træet fx er plantet for tæt på andre træer, på bygninger eller naboskel. Det kan give problemer, der nødvendiggør beskæring. Træer, der er beskadiget af vind, vand eller sne, kan det også være nødvendigt at beskære.

Almindeligvis kan træer beskæres hele året. Vinterbeskæring har den fordel, at man kan se træets struktur, men ny viden viser, at det bedste tidspunkt er i træets vækstsæson, hvor det er biologisk aktivt og kan reagere på indgrebet. Enkelte undtagelser er løn, birk, valnød og kirsebær der bedst beskæres efterår, for at undgå “blødning”.

Generelt kan man sige, at beskæring skal foretages så skånsomt som muligt. Det er og bliver et unaturligt indgreb, som i et eller andet omfang påfører træet skade, og som først og fremmest opfylder vores ønsker og behov.

Haveejeren kan selv beskære sine frugttræer, foretage udtynding i kroner, fjerne døde grene, beskære espaliertræer og foretage opstamning m.v.

  • Inden man går i gang, må man gøre sig klart, hvad formålet er med beskæringen.
  • Den beskæresaks eller sav, man bruger, skal være skarp, så snittet bliver så rent som muligt. Det giver mindre risiko for, at såret bliver angrebet af bakterier eller svampe.
  • Det er let at blive grebet af arbejdet og ende med at få skåret alt for meget af. Så husk indimellem at træde nogle skridt tilbage og vurdere resultatet.
  • Ved beskæring af træers grene skal man sørge for at skære grenen af helt inde ved stammen, men uden at skære i selve stammen. Det er vigtigt at bevare den ring, som sidder omkring roden på grenen (grenkraven), da det ellers er meget svært for træet at læge såret.
  • Hvis grenen er tyk og tung, bør den fjernes i flere stykker, da den ellers kan rive barken på stammen af, når den falder ned.

beskæring s

 

 

 

 


Grenen fjernes bedst på følgende måde:
1.
Sav først et snit nedefra et stykke ude på grenen.
2. Sav derefter grenen af oppefra lidt længere ude på grenen.
3. Fjern til sidst den sidste stump gren helt inde ved grenkragen.

Stumtjenere sDet må anbefales at søge professionel hjælp, hvis der er behov for omfattende beskæring, arbejde i stor højde, arbejde med motorsav eller hvor man er i tvivl om den rette pleje og formning af træerne.

Denne hjemmesides litteraturliste omtaler tre rigt illustrerede bøger om træbeskæring, og der findes adskillige flere bøger på biblioteker og i boghandelen om emnet.

 

 

Skamskårne birk, her er skaden sket, og den er uoprettelig.

 

Sygdomme og skadedyr
Træer er levende organismer og derfor udsat for sygdomme og skadedyr. Vi kender alle omfanget af elmesygen, der næsten har udryddet vor elmebestand.

I 1980-erne prøvede man en overgang at forhale elmesygen ved vaccinering af de mest værdifulde eksemplarer, men det viste sig hurtigt at være forgæves.

Andre arter såsom ask, hestekastanje og eg har været og er truet af store specifikke svampesygdomme, og nåletræer bliver jævnligt udsat for skadedyrsangreb.

Vi må acceptere, at naturen også i denne sammenhæng er stærkest. Men på et tidspunkt standser angrebet. For at mindske ulemperne og sårbarheden i forbindelse med sygdomsudbrud hos en bestemt art, må man ganske enkelt plante mere varieret.

elm 1 sDet har vist sig, at offentlige planlæggere er alt for konservative, når det gælder plantevalg. I oktobernummeret 2012 af “Grønt miljø” omtales kommunernes valg af træer langs veje og i parker. Lind udgør 26 %, ahorn og spidsløn ca. 14%, røn ca. 13%. Selvom der er registreret 147 arter, udgør de nævnte 3 slægter altså ca. 54 %. Og ydermere udgør eg, platan og ask ca. 23%. Forfatterne opfordrer til at gå efter større diversitet.

elm 2 s

 

 

 

 

 

 

Christiansgave, Vendsyssels største elm, der i 2003 måtte fældes på grund af elmesygen.

Fældning – Nyplantning – Risikotræer
Selv om et træ har fået optimale betingelser i form af pleje og placering, kan det blive nødvendigt at fælde det. Det kan enten være på grund af sygdom, uhensigtsmæssig skyggevirkning eller anden brug af arealet. Desværre eksisterer der også en udbredt opfattelse af, at træer kan blive “for store”.

Når der er behov for at fælde et træ, bør man altid plante mindst ét nyt træ til erstatning. Man bør imidlertid altid tænke sig om en ekstra gang, før man beslutter sig for at fælde et gammelt træ.

Af og til opstår der diskussion om såkaldte risikotræer. Det sker som oftest i forbindelse med ulykker, hvor træer er væltet, eller bilister har ramt vejtræer. Træer kan med tiden komme til at udgøre en risiko på grund af forkert placering, mekaniske skader (overrevne rødder ved ledningsarbejde) eller sygdomsangreb. Det er vigtigt at huske at det næsten altid er ejeren, der har ansvaret, hvis der sker ulykker.

Retur