Flere og flere kommuner udarbejder en træpolitik. Et eksempel fra 2019 er Tårnby Kommunes træpolitik:

Tårnby Kommune har som vision at beskytte eksisterede, sunde træer på Tårnby Kommunes arealer og sikre, at nyplantede træer får gode vækstbetingelser, så kommunen med tiden får flere store flotte vej- og parktræer

Tårnby Kommunes Tekniske Forvaltning arbejder fremadrettet på at opretholde, sikre og fremme træernes vitalitet og tilstedeværelse på kommunens arealer. Det betyder, at hensynet til den arkitektoniske herlighedsværdi og beplantningsmæssige helhed i gadebilledet, der er til gavn for mange borgere vægtes højere, end hensynet til den enkelte borger, som kunne føle sig generet af et træs skygge, bladnedfald eller andet.

Tårnby Kommune har i 2019 vedtaget en træpolitik, som kan hentes her

Red. / 2. april 2020.

Træpolitikker 2017

FBL-Hjørring vil her på nyhedssiden endnu en gang opfordre Hjørring Kommune til at udarbejde en træpolitik. En politik for bytræer er vel naturlig for en “naturkommune”?

FBL har den 12. oktober 2015 til Hjørring Kommune indsendt et notat, som i overskrifter og stikord angiver de emner, som foreningen mener at en træpolitik bør indeholde som en del af Kommunens naturpolitik. Notatet kan ses nederst på denne side i nyhedsarkivet.

Til inspiration for Hjørring Kommune bringer FBL her to aktuelle presseomtaler som viser, at andre Kommuner arbejder aktivt med en træpolitik til glæde for borgerne og miljøet:

Københavns Kommune har i februar og marts 2017 inddraget borgerne i ønsket om at plante flere træer:

Københavns Kommune – · 25. februar

København har en ambition om at plante 100.000 træer inden udgangen af 2025. Hvor synes du, det ser sløjt ud med det grønne? Vi håber, at du er frisk på at give input til, hvor vi skal plante et træ.

Klik på linket og marker på kortet op til 10 steder, hvor du synes, der mangler et træ. Vi skal have dine input senest 12. marts.

Dine input vil sammen med en række andre bidrag og faglige vurderinger indgå i den første af tre prioriteringsplaner, der skal sikre, at vi får mere bynatur i København.

Hvad sker der med dine bidrag? Dine bidrag vil, sammen med input fra blandt andet lokaludvalgene, forvaltningens egne faglige vurderinger og øvrige interessenters input indgå i udviklingen af den første af tre prioriteringsplaner, der skal sikre, at vi når i mål med at plante 100.000 træer inden udgangen af 2025.

Den første prioriteringsplan vil indeholde en bruttoliste med de steder i byen, hvor forvaltningen vurderer, at der skal plantes træer i perioden 2017-2019, og dermed bidrage til at nå målet om, at 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by.

Hvor savner du træer i København? Vi vil meget gerne have dine input til, hvor du oplever, at der mangler træer i København. http://www.kk.dk/

Den 17. marts 2017 takkede Kommunen for de mange bidrag

“På bare 14 dage har Teknik- og Miljøforvaltningen modtaget lidt over 32.000 forskellige input, som skal bruges til at udarbejde den første af tre prioriteringsplaner, der skal sikre, at vi når i mål med at plante 100.000 træer inden udgangen af 2025.”

Også Aalborg Kommune har i en pressemeddelelse oplyst om planer for flere træer:

Aalborg Kommunes By- og landskabsudvalg har i marts 2017 besluttet, at der skal plantes flere træer såvel i byerne som langs veje i kommunen. Antallet af træer skal øges med mindst 3% hvert 5. år, og det vil med de eksisterende 35.000 træer betyde, at der skal plantes 210 træer i hvert af de følgende år. Dermed følger politikerne Kommunens grønne strategier og visioner op.

Træpolitik

FBL-Hjørrings notat af den 12. oktober 2015 til Hjørring Kommune. Notatet angiver i overskrifter og stikord de emner, som FBL mener bør behandles i en træpolitik som en del af den naturpolitik, kommunen er ved at udarbejde.

Notatet:

Målsætning, handleplan og tildeling af ressourcer for registrering, vedligehold og nyetablering af træplantninger på kommunale arealer i byrum, grønne områder og det åbne land bør vedtages politisk.

FBL har skrevet om træers betydning for mennesker, for bymiljøet og i landskabet på træhjemmesiden http://www.traeerihjoerring.nu/ – se afsnittet Træer til gavn og glæde.

FBL foreslår, at følgende emner indgår i Hjørring Kommunes træpolitik:

Registrering: Kommunen etablerer en elektronisk træregistrant med relevante data over kommunens træer i det offentlige rum som basis for plantning og pleje. Værdifulde træer udpeges ud fra en række kriterier. Registranten kan skabe et samlet overblik over træernes sundhedstilstand og bevaringsværdi i nærmiljøet, hvilket kan bruges til prioritering af træplantninger i byernes gader, torve, indfaldsveje, parker, boligers nærmiljøer og i det åbne land. Registranten gøres tilgængelig på Kommunens hjemmeside.
Drift og pleje af træplantninger og alleer langs veje og på pladser i byerne, herunder nyplantninger (jordbehandling, plantning, vanding m.v.). Der udarbejdes retningslinjer for: Sikring mod mekaniske skader af rodzoner, stammer og kroner, saltskader, komprimeret jord, forkert beskæring og lignende. Permanent julebelysning i træerne justeres hver 2. vækstsæson. En sommervandingsplan tages i brug i tilfælde af længerevarende hedebølge. Faste belægninger, som afleder vand fra træerne, undgås nærmest stammerne.
Drift og pleje af værdifulde træer (enkeltstående eller grupper) i by og på land.
Drift og pleje af kommunens parker, grønne anlæg og offentlige haver. Områderne skal sikres mod at blive indskrænket på grund af andre interesser. De kulturhistoriske værdier, herunder alleer, skal sikres.
Drift og pleje af læhegn ved idrætsanlæg, kommunale træplantninger i byers grønne kiler m.v. – herunder rettidige udtyndinger og efterplantning.
Beskyttelse af træer i forhold til graveaktører – friholdelse for kørsel og oplag i drypzonen, sikring mod fysiske skader på træerne.
Værdisætning af træer: Hjørring Kommune accepterer ikke hærværk på kommunens træer eller at de fældes ved selvtægt. En sådan skade politianmeldes om muligt med krav om erstatning. Erstatningskravet værdisættes efter normen VAT 03.
Retningslinjer for genplantning af træer, dvs. plantning hvor værdifulde træer må vige, eller hvor enkelte træer i et system mistrives.
Retningslinjer for nødvendig fældning af træer, herunder årstid af hensyn til dyreliv.
Risikotræer vurderes med henblik på at forhindre ulykker med træer og sikre, at træer beskyttes og bevares længst muligt. Registrering, tilsyn og strategi.
Planlægning: – Nye træer skal etableres efter principperne om ’rette træ på rette sted’. – Der planlægges for træplantninger ved indfaldsveje til hovedby, områdebyer og lokalbyer. – I lokalplanforslag og planer om ændrede vejprofiler vurderes muligheden for træplantning som et fast punkt. Ligeledes registreres værdifulde træer, som søges indtænkt i projektet.
Varieret artsvalg af hensyn til variation og for at forebygge sygdomsangreb.
Drift og pleje af Kommunens skove. Ny skovrejsning (i samarbejde med SNS)
Oplysning og vejledning til private træejere, samt retningslinjer for Kommunens besigtigelser og bistand efter borgerhenvendelser om træer på privat jord. Borgeranmodninger om beskæring/fældning af træer på offentligt areal imødekommes normalt kun ved gener forbundet med risiko.
Løbende uddannelse af det udførende mandskab i træers drift og pleje.

Adskillige kommuner har vedtaget en træpolitik, og FBL vil fremhæve København, Aalborg, Haderslev, Slagelse og Herning som relevante forbilleder:

FBL, den 9. oktober 2015

Træerne er på vej tilbage i byerne

Have | 23.06.17 | Kristian Troelsen. Red. 26. juni 2017

Danske Landskabsarkitekter glæder sig over, at der nu er stort fokus på træer og grønne byrum, når danske byer udvikler byrummet.

Hvis man er landskabsarkitekt, er LAR-løsninger (LAR = lokal afledning/anvendelse af regnvand) og klimasikring store temaer i det daglige arbejde. Særligt i byerne, hvor både bygninger, landskab og parker spiller en afgørende rolle i den klimasikring, som har samfundets bevågenhed.

Hos Danske Landskabsarkitekter peger formand Susanne Renée Grunkin på Lindevangsparken, Sankt Annæ Plads og planerne for Hans Tavsens Park som interessante eksempler på moderne og grønne byrum, der er med til at klimasikre lokalområdet. Samtidig slår hun fast, at det er vigtigt, at klimasikringsprojekter realiseres med respekt for det konkrete sted.

– Der ligger en interessant problemstilling i, at vi bruger de grønne byrum til klimasikring, og vi skal huske at være varsomme med at integrere løsningerne i for eksempel historiske parker. Det er meget vigtigt, at løsningerne opnår størst mulig integritet, så klimasikring ikke sker på bekostning af et historisk anlæg. Mange steder bruger man også regnvand som et designparameter og et rekreativt aktiv, hvilket er spændende. Men det må ikke ske på bekostning af kulturhistorien på stedet. Det er noget, vi landskabsarkitekter diskuterer, siger Susanne Renée Grunkin, der til daglig leder landskabsafdelingen hos JJW Arkitekter.

Træernes værdi

Danske Landskabsarkitekter har også et stort fokus på værdien af træer – ikke mindst store og gamle træer, som foreningen gerne ser blive prioriteret endnu højere.

– I forbindelse med nybyggeri ser vi ofte, at eksisterende træer på stedet bliver ofret for etablering af byggeplads, og alt det, der ellers skulle bevares, kan alligevel ikke bevares. Så mister man den robusthed, som store træer gemmer på som aktiver. Forståelsen for eksisterende beplantning kan blive bedre. Jeg har i øvrigt læst, at et fuldvoksent egetræ fordamper, hvad der svarer til ni badekar fyldt med vand på en varm sommerdag. Det betyder, at de kan suge noget vand, og det er jo interessant i forhold til klimasikring, siger Susanne Renée Grunkin.

Ros til Aarhus

Hun mener, at landskabsarkitekter som faggruppe skal være bedre til at forklare bygherrerne om værdien af træer, og at man godt i højere grad kan lade en bebyggelsesplan for nybyggerier afspejle respekten for de eksisterende træer. Derfor glæder hun sig også over, at flere og flere kommuner er begyndt at formulere en træpolitik og nævner i den forbindelse blandt andre Stevns Kommune, der aktivt har formuleret betydningen af kommunens mange kulturhistoriske træer.

Også Aarhus får ros for at prioritere de grønne byrum, blandt andet i form af Bispetorv, som Schønherr har omdannet fra en parkeringsplads til et grønt byrum med masser af træer.

– Der har byen opnået et helt andet byliv – nu har pladsen en effekt på folk. Hvis man bare har en stenbelagt plads, så vader folk henover den uden at bruge den. Men hvis man får skabt et miljø, der skaber nysgerrighed og oplevelser eller giver folk mulighed for at sætte sig, så gør folk ophold og tager en pause. Og vælger måske at drikke sin kaffe der. Så bliver man lidt længere i området og går i butikker i nærheden. Det er den slags følgevirkninger, man får, når man lykkes med at lave en grøn plads, siger Susanne Renée Grunkin.

Trækker naturen ind

Når hun kaster blikket på København glæder hun sig over, at der også der er fokus på at gøre byen grønnere – ikke mindst gennem plantning af tusindvis af nye træer.

– I en årrække lavede man i København pladser uden træer og fældede sågar træer på byens pladser. Jeg tror, det handlede om at give plads til arkitekturen, hvor man i dag er mere optaget af rummet som et sted i sig selv frem for, at det skal fremhæve arkitekturen omkring det. Der går man kontra nu og anvender flere træer meget bevidst. Det er heldigvis en tendens, at det nu handler om byens rum og byens liv i sig selv. Der er ingen tvivl om, at vi har fået øjnene op for de grønne byrum på en helt anden måde end før. Vi vil have livskvalitet, og derfor laver vi lækre byer at bo i. I en tid, hvor der bliver længere ud til bykanten, trækker vi i stedet naturen ind i byerne, siger Susanne Renée Grunkin.

Pressemeddelelse om offentlig høring af udlæg til urørt statsskov i Danmark

Miljø- og Fødevareministeren oplyser i en pressemeddelelse, at regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om de konkrete statsskove, der skal udlægges til urørt skov og anden biodiversitetsskov, hvor der tages særlige hensyn til dyre- og planteliv.

Udlægningen af urørt skov og anden biodiversitetsskov sker som en del af Aftalen om Naturpakken, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i 2016. Udpegningerne bygger blandt andet på analyser fra forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Siden 2016 har eksperter i biodiversitet arbejdet med at finde den del af Statens skove, hvor man bedst kan etablere urørt skov. Dvs. skov urørt af kommerciel fortstlig drift, ikke urørt af mennesker. Der vil fortsat være plads til friluftsaktiviteter, og der kan også sættes græssende dyr ud for at skabe mere dynamik i skovene.

Eksperterne har afleveret deres indstilling til Miljø- og Fødevareministeriet, og det er blevet politisk vedtaget at medtage alle førsteprioriteter og en del af anden- og tredjeprioriteterne.

Der bliver tale om godt 13.300 hektar fordelt på 45 statsskove, hvor produktionen af træ skal fylde væsentligt mindre end i dag, og nogle skove tages med tiden helt ud af skovdrift. De godt 13.300 hektar skov dækker over 6.700 hektar urørt løvskov, godt 3.300 hektar urørt nåletræsplantage og godt 3.300 hektar anden biodiversitetsskov. Dermed får naturen nu hovedfokus i 20 procent af de statslige skovområder inklusiv eksisterende urørt skov. Det er blandt andet i Gribskov, Silkeborgskovene, Gråstenskovene, Klinteskoven på Møn og Skagen Klitplantage. Kun enkelte steder er rådene ikke fulgt, bl.a. på Læsø, hvor ikke hele klitplantagen gøres til urørt skov, fordi øen er afhængig af brændsel til saltsyderi og flis til øens varmeværk.

Områderne bliver lagt urørt over en periode på 10 år for løvskovene og 50 år for nåletræsplantagerne. I den periode bliver der fældet udvalgte træer. Det vil skabe mere lys og variation i skovene og er samtidig med til at finansiere udlægningen. De træer, der er mest værd for biodiversiteten, bliver ikke fældet.

Afhængigt af jordbundsforhold, storme og dyrenes adfærd m.v. vil en del skove blive mørke, nærmest urskovsagtige, mens andre bliver åbne. Nedbør og grundvandsforhold vil bestemme, om det bliver sumpskov eller tør skov, for der vil ikke blive gravet grøfter eller drænet i urørt skov. Interessant bliver det at se hvad der vil ske, hvis en invasiv art som f.eks. den glansbladede hæg invaderer et skovstykke, eller hvis sitkagraner får lov at brede sig.

Udpegningerne bliver sendt i høring den 2. februar 2018. Høringen vil vare otte uger, og materialet vil kunne findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Red. / 22. januar 2018

Danmark får dobbelt så meget vild skov

Aftalepartierne bag Naturpakken fra 2016 er nu klar med de endelige udpegninger af kommende urørt skov og anden biodiversitetsskov på statens arealer, hvor naturen får førsteprioritet. Det ligger nu fast, at der i alt over de kommende 50 år udlægges 13.800 hektar i 45 forskellige skove i det meste af Danmark. Det fordeler sig med yderligere 10.200 ha urørte løvskove og nåletræsplantager helt uden træproduktion og 3.600 ha skov til biodiversitetsformål med en nedsat træproduktion. Når Naturpakken er implementeret, vil der i alt være 22.800 ha skov til biodiversitetsformål på statens arealer. Der er mere end en fordobling af det nuværende skovareal til biodiversitetsformål på statens arealer.

Udpegningerne betyder ikke, at der er adgang forbudt. Som altid er der fri adgang i døgnets 24 timer på statens arealer, og der vil i de udpegede skove være nye muligheder for friluftslivet i forhold til eksempelvis naturformidling, turisme og unikke naturoplevelser. Det må dog også forventes, at skovene kan blive mere ufarbare med flere væltede træer og mere stående vand.

I urørt skov er skovdrift og fjernelse af træer og dødt ved forbudt.

Tilladt i urørt skov er:

Naturpleje for at gavne biodiversitet, herunder afgræsning med større dyr for at opnå en mere naturlig dynamik
Friluftsliv for borgerne
Bekæmpelse af invasive arter
Fældning af træer der er til gene for trafikken, friluftslivet, fortidsminder eller udgør en sikkerhedsrisiko
Jagt og fiskeri

Anden biodiversitetsskov:

Der må gerne være en træproduktion i anden biodiversitetsskov, men hovedformålet på arealet er biodiversitet.
Der efterlades minimum 15 ældre træer pr. ha til naturligt henfald og død
Dødt træ fjernes ikke
Friluftsliv, jagt og fiskeri, bekæmpelse af invasive arter med videre er tilladt lige som i en urørt skov

På Naturstyrelsens hjemmeside https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturpakken/

kan de 45 skoves geografiske placering ses samt fakta-ark for hver skov. I Nordjylland drejer det sig om urørt skov i Skagen Klitplantage, Læsø Klitplantage, Svinkløv Klitplantage, Skindbjerglund og Rold Skov.

Naturstyrelsen har udgivet rapporten: ”Endelig udpegning af skov til biodiversitetsformål.”

Red. / 20.sept. 2018

Hjørring Kommunes metode for skovning og udtynding af læhegn

I de senere år har Hjørring Kommunes Park og Vej ladet foretage træfældninger og udtyndinger i bevoksninger med store skovningsmaskiner på offentlige arealer i Hjørring, Hirtshals og flere andre byer. Beboere bliver ofte rystede over den voldsomhed, som entreprenørens store maskiner farer frem med, men Park og Vej oplyser, at det nu engang er den måde, der foregår på i 2019 for at man kan overkomme at tage sig af de mange beplantninger på de offentlige arealer.

Når der skoves og tyndes ud i et område på den måde, skaber det ofte lidt røre. Kommunen har som regel en stram tidsplan når entreprenøren med maskinerne er i området, hvorfor der ikke altid er mulighed for at gå i dialog om enkelttræer, men når man kan nå det, orienterer man gerne berørte grundejerforeninger og borgere på forhånd.

Når maskinerne forlader et sted, ligger de fældede træer tilbage i store bunker. Træerne bliver lavet til flis og solgt til varmeværkerne, som foretrækker at bunkerne kan ligge og tørre en sommer over. Kommunen presser dog ofte på for at få dem væk inden sommeren, dels fordi de ikke er pæne at kigge på, og dels for at undgå at alt for mange dyr og fugle begynder at yngle i dem.

I Hirtshals er der planlagt en fornyelse af et gammelt læhegn af sitkagraner mellem villaområdet ved Nejstlunden og kolonihaveforeningen Bakkehøj, som bor til leje på kommunal grund.

FBL vil fra starten af 2019 og i de kommende år dokumentere denne proces fotografisk på denne hjemmeside under HIRTSHALS – Plantager og læhegn.

Red. / 4. marts 2019

Hvis vi skal kunne leve i byen, skal der gøres plads til bynatur

Kronik i Dagbladet Information af Danske Landskabsarkitekters formand, Susanne Renée Grunkin, skrevet på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe. 28. januar 2019.

Økonomiske incitamenter står i vejen for, at plads til natur i byen prioriteres. Men det er kortsigtet, hvis arealernes værdi alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger. Vi er nødt til at sørge for, at byggeri og bynatur er i bedre balance.

Vi oplever i dag en ulige kamp om pladsen i byen og en byudvikling med alvorlige konsekvenser. For der er stor risiko forbundet med at bygge så meget og så tæt. Både byens og borgernes sundhed er på spil.

Befolkningens voksende bekymring for klima og miljø kommer samtidig med, at antallet af os, der bor i
byerne, er kraftigt stigende. Vi bor tættere og tættere, og udkanten af byerne rykker stadig længere væk. Dermed også landskabet og naturen.

Det voldsomme pres på byerne er ikke set tilsvarende siden industrialiseringen, hvor voldene omkring
København opgav at holde stand mod den hastigt voksende befolkning. Hovedstaden voksede ud over landskabet, der blev til nye arbejderkvarterer som Vesterbro og Nørrebro. Nu er vi der igen. Denne gang ser vi ikke mindst, hvordan de danske byers havnesider bliver lukket til med nye, tætte bykvarterer.

Region Hovedstaden anslår, at der vil bo 120.000 flere i København allerede om ti år, mens Boligøkonomisk Videncenter har fastslået, at byer som Aarhus og Aalborg kommer til at opleve en befolkningstilvækst frem mod år 2040 på helt op til 25 procent.

Vi skal bo meget tættere på hinanden, for ellers kan vi simpelthen ikke være her. Det er en tendens, ingen er i tvivl om vil fortsætte. Bebyggelsesprocenten er skruet op på 185 i flere nye bykvarterer. Til sammenligning er tallet for en almindelig parcelhusgrund i Danmark 25-30. I byerne skal der samtidig være plads til veje, parkering, fortove og cykelstier. Det siger sig selv, at der ikke bliver meget til overs til hverken grønne overflader eller gadetræer.

Samtidig oplever vi skader efter ophobning af regnvand, der ikke kan sive naturligt ned der, hvor det lander. Vi må lede længe efter en solplet i byens rum. CO2-udledningen er kritisk. Vi rammes af sygdomme på grund af forurenet luft, og vi mærker stress og følgesygdomme ved for lidt motion og bevægelse i det fri.

Det er en bekymrende udvikling for os og for de nye generationer.

Bynatur er en del af løsningen.

Vi skal ikke kun kunne bo i byen. Vi skal også̊ kunne leve i byen.

At give plads til mere bynatur er en del af løsningen på et sundt byliv i sunde byer. Ud over at anvende det grønne til rekreation og forskønnelse af byerne, så betyder bynatur, at det grønne også̊ bliver anvendt strategisk til at tilpasse byen til fremtidens vejr, til at styrke biodiversiteten, til at forbedre mikroklimaet, mindske luftforureningen og til at skabe de bedste rammer for et sundt og aktivt byliv.

Med en mere offensiv grøn byudvikling kunne vi på én gang håndtere regnvandet forsvarligt, forbedre
mikroklimaet i byens rum, nedsætte CO2-udslippet og skabe offentlige grønne miljøer, der fremmer både byens sociale fællesskaber og motiverer borgerne til mere motion og bevægelse i det fri med øget sundhed til følge.

Alene det at have flere træer i byerne gør, at vi kommer problemer med golde byrum, hårde slagskygger og kastevinde til livs, fordi vi udnytter træernes nedkølende, vandsugende, let skyggende, luftrensende og lægivende egenskaber.

Alle tal peger på, at når vi sikrer flere grønne kvadratmeter i byerne, da opnår vi sundere, smukkere, mere behagelige, attraktive og mere økonomisk bæredygtige byer:

Eksempelvis bruger fire gange så mange borgere et grønt område dagligt, hvis det ligger inden for en afstand af 300 meter til hjemmet, end hvis det ligger 300-1000 meter væk.
En stor trækrone har større værdi end trækronerne på ti små nye træer både i forhold til biodiversitet og tilbageholdelse af CO2.
Værdien af et hus stiger med op til ti procent i gennemsnit for hver ekstra ti hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 meters gangafstand.

Ulige kamp om pladsen

Men vi står over for et dilemma. Som det bliver konkluderet i bogen Sæt pris på naturen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, der udkom i sommeren 2018:

»Når frie grønne arealer taber til andre typer af arealanvendelse, så er en af årsagerne, at grønne områder ikke på samme måde udgør en økonomisk værdi. Boliger og parkeringspladser handles på et marked, men det gør grønne områder ikke«.

Åbenlyse økonomiske incitamenter står i vejen for, at plads til natur i byen prioriteres. Men det er en kortsigtet tænkning, hvis arealernes værdi alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger og erhverv.
De ’ubebyggede arealer’, vi inddrager til tæt byggeri, har også̊ en grøn værdi og effekt, som vi mister uden at erstatte den.

Carlsbergbyen i København og godsbanearealet i Aarhus er aktuelle eksempler: Hvor hele Carlsbergbyen var præget af bryggerens interesse for botanik og eksotiske træer, så er Godsbanearealet i Aarhus præget af rå, selvgroet natur efter i årevis at have været i fred uden indgreb. Begge steder repræsenterer bynatur med egen værdi.

Men bynaturen er også̊ udfordret, fordi præmisserne for byggeri og for bynatur er så forskellige.

Hvor det byggede miljø hurtigt står klar til brug som svar på efterspørgslen og meget hurtigt leverer økonomisk gevinst, så er naturen i byen en sårbar størrelse, som vi endda må passe ekstra godt på de første år, og som ikke umiddelbart kan tilbyde indtjening. Eksempelvis varer det op til 20-40 år, før et træ bliver stort nok til, at vi kan gå under trækronen og sidde i skyggen af det.

Og desværre er træers levetid i stressede bymiljøer nu nede på cirka 40 år og stadig for nedadgående. Det bidrager også til, at udsigterne for bynaturen er ringe – hvis ikke vi giver plads til den.

Frederiksberg Kommune er begyndt at anvende træer strategisk i kampen mod skybrud. I Københavns Kommune har man udarbejdet en strategi for bynatur. Men hvad hjælper forsøget på at plante flere træer i byen, når man samtidig fælder stadigt flere af de eksisterende træer?

Alene i Carlsbergbyen har man allerede fældet 177 bevaringsværdige træer til fordel for byggeri – ud over alle de træer, som ikke var konstateret bevaringsværdige. Og ved havnefronten på Aarhus Ø efterspørger borgerne parker, og de spørger bekymret, om vi mon står med en ghetto om 40 år?

Kampen om pladsen synes tabt til det byggede miljø.

Behov for balance

Der er ingen tvivl om, at byen kræver boliger. Men der er heller ikke tvivl om, at hvis vi alle sammen vil have en by, som vi også̊ kan holde ud at være i om 20 år, er vi nødt til at sørge for, at byggeri og bynatur er i bedre balance. Det bliver en usund by, når vi bygger for tæt uden også̊ at prioritere grønne områder, der naturligt kan ruste os mod klimaforandringer og samtidig kan give os borgere et sundere byliv. Det bliver en usund by, når vi ikke prioriterer langsigtede løsninger og ser udfordringerne i en helhed.

Og tidsperspektivet er slående. Et træ kan leve i op til 200 år. Den gennemsnitlige levetid for mennesker er cirka 80 år. Levetiden af beton i nybyggeri er 50 år ifølge garantien.
En politiker bliver valgt for fire år ad gangen, mens vi, der oplever konsekvenserne og bekymrer os for klima og miljø, har brug for flere grønne kvadratmeter nu.

Susanne Renée Grunkin

Red. / 8. februar 2019