Et 200 meter langt hegn af sitkagraner blev i 1950-erne plantet som læ for kolonihaverne Bakkehøj langs haveforeningens vestskel. I 1970-erne blev arealerne vest for hegnet udstykket til parcelhusgrunde (Nejstlunden m.fl.) med vænger og stisystemer, bl.a. en asfalteret sti langs læhegnets vestside.
De gamle graner var iblandet fyr, vildæble, mirabel, kaprifolie, rynket rose. Hegnet var ikke vedligeholdt og det var efterhånden præget af henlagt grenaffald, gamle havehegn og lignende i en bredde af 8-10 meter.
I 2018 aftalte Hjørring Kommune og Bakkehøj at forny hegnet.
Kommunen udfører projektet i samarbejde med kolonihaveforeningen. Læbælterne og plejen af dem er en del af haveforeningens lejemål. Aftalen er at kommunen fjerner det gamle hegn, får stødene rodfræset og planter et nyt 3-rækket læbælte. Dette betales af kolonihaverne og de skal også fremadrettet passe det.
Der er udarbejdet følgende planteliste for reetablering af læbælte, 3 rækker løvtræshegn i stedet for gammelt sitkahegn. Længde ca. 200 m. Plante- og rækkeafstand 1,5 m.
Art Antal
Rød-el, Alnus glutinosa 50
Vortebirk, Betula pendula 25
Vinter eg, Querqus petraea 25
Alm. Røn, Sorbus aucuparia 25
Alm. Hæg, Prunus padus 25
Naur, Acer campestre 25
Hvidtjørn, Crataegus monogyna 25
Kvalkved, Viburnum opulus 25
Syren, Syringa vulgaris 25
Skovæble, Malus sylvestris 25
Mirabel, Prunus cerasifera 25
Sort surbær, Aronia melanocarpa 25
Dunet gedeblad, Lonicera xylosteum 25
Skovfyr, Pinus sylvestris 25
Lærk, Larix kaempferi 25
Ialt 400 planter
Sidst i januar 2019 blev hegnet fældet, se foto nr. 1 og 2.
Foto nr. 1. Hegnet fældet. 29-01-2019.
Foto nr. 2. De fældede graner lagt i bunke, som efter et halvt år
hentes af varmeværket til flis.
Foto 3 Foto 4
Plantebedet set fra nord, 02-06-2019 Nyplantning set fra nord, 21-06-2019
FBL beslutter sig for at følge udviklingen af læhegnet.
I den første vækstsæson foretages der ikke maskinel rensning mellem rækkerne og ikke manuel lugning mellem planterne. Græs og ukrudt breder sig ud i plantebedet.
I maj 2020 bærer bedetpræg af manglende renholdelse, se foto nr. 5 og 6.
Foto 5 Foto 6
Planterne set fra nord. Rensning mellem de små træer Vil aromiaen eller tidslerne klare
og buske er stærkt påkrævet. sig bedst.
20-05-2020 20-05-2020
I juli 2020 er det kun ammetræerne af rødel, som har rimelig tilvækst, se foto nr. 7.
Foto nr. 7. En række rødel ses mellem de høje græsser og flerårige urter, juli 2020.
I januar 2024, efter 4 vækstsæsoner, har FBL besigtiget læhegnet. De planter, som ses tydeligst, nemlig rødel, fyr og eg, er optalt:
Rødel (34 stk.) har haft en god tilvækst, se foto nr. 8.
Foto nr. 8. Række af rødel. Januar 2024.
Fyr (17 stk.) og eg (19 stk.) klarer sig, men med ringe højdetilvækst. se foto nr. 9.
Foto nr 9. Fyr og eg. Januar 2024.
De øvrige arter klaret sig væsentligt dårligere
Sammenfattende må man konkludere, at det foreløbige resultat er utilfredsstillende. Et jævnt fordelt planteudfald på op til 10% i et læhegn er ikke usædvanligt, men her, hvor de arter, som klarer sig bedst, nemlig rødel, fyr og eg, har et udfald på omkring 30%, er resultatet efter 4 vækstsæsoner ikke acceptabelt. I den nordligste femtedel af bedets længde har kun få % af planterne overlevet.
Foto nr. 10. En del af bedet mod nord set på tværs fra stien mod kolonigaverne. Januar 2024.
Hist og her har der indfundet sig gyvel, brombær og bævreasp spontant fra frø og rodstumper i jorden. Jorden har desuden indeholdt mængder af frø og rødder fra græsser og flerårige urter bl.a. kvik og tidser, der formerer sig ved udløbere. Arealet er nu domineret af høje græsser og frø- og rodukrudt, som har givet en for hård konkurrence om det tilgængelige vand.
Hensigten med planteplanen har vel været at skabe en rekreativ beplantning med god variation som en lægivende og smuk adskillelse mellem villaer og kolonihaver til glæde for begge områder.
Det bliver næppe opfyldt!
Resultatet ses som et eksempel på, at en rekreativ beplantning i et beboelsesområde bør etableres i et dybdebehandlet og gennemarbejdet bed, der er renset bedst muligt for ukrudt forud for plantning, ikke et ekstensivt bed, som kendes fra skovbruget.
Når ukrudtstrykket fra start er stort i nyplantningen, er man nødt til at gøre en indsats for at holde bedet ukrudtsfrit de første 3-4 år, både maskinelt og manuelt. Det er en krævende opgave for en haveforening at overtage et ekstensivt bed, og resultatet bekræfter det desværre,