Der er god plads til alle i naturen

Naturen er et oplagt udflugtsmål i denne tid, hvor skoler og institutioner er lukkede, og hvor myndighederne anbefaler, at vi holder afstand til hinanden. Naturstyrelsen guider her til aktiviteter i de statslige naturområder, der som altid er åbne 24/7.

Selvom store dele af Danmark lige nu er lukket ned for at begrænse udbredelsen af coronasmitte, er naturen stadig åben.
I de statslige naturområder er der oven i købet åbent hele døgnet rundt, så der er rig mulighed for at tage bilen, cyklen eller benene ud for at nyde den friske luft i skoven, langs kysten og i det åbne land.

”Naturstyrelsen forvalter nogle af de største og mest besøgte naturperler i Danmark, men der er heldigvis god plads til alle derude. Vi kan sagtens nyde foråret udenfor, samtidigt med at vi passer på hinanden. Her skal vi bare huske at holde sammen ved at holde afstand til andre. 4 ud af 5 danskere har under 5 km til et statsligt naturområde, så det er nemt at komme til for mange”, siger Mads Jensen, kontorchef i Naturstyrelsen.

Uanset om man trænger til en rask gåtur efter en lang arbejdsdag inden døre, eller ungerne skal aktiveres, er der hjælp at hente.

Naturstyrelsen har her samlet en række ideer og gode råd til ture ud i naturen for både børn og voksne. Tips til aktiviteter:

• Lær om naturen, mens I bruger den. Naturen kan endda være en del af børnenes undervisning – tag f.eks. en blomster- eller fuglebog med, eller brug en app. Find eksempelvis ti træer, ti buske, ti fugle.
• Find masser af andre årstidsbestemte aktiviteter for skolebørn i naturen på skoven-i-skolen.dk
• Gå ombord i Naturstyrelsens katalog af over 150 naturguider, der dækker statens mange naturperler fra Bornholm til Vendsyssel: Se alle naturguider
• Find vandreruter, lejrpladser, bålhytter osv. i både statslige naturområder og andre offentlige og private naturområder på dk
• Er du i tvivl om, hvor det nærmeste statslige naturområde ligger? Se kort over alle de statslige naturområder

Værd at huske:

• Følg altid myndighedernes anbefalinger til færdsel i det offentlige rum på coronasmitte.dk
• Hold afstand til skovens andre gæster.
• Husk at tage dit skrald med hjem. Vi er i øjeblikket ikke så mange til at tømme skraldespandene ved p-pladser, lejrpladser og stier.

Naturstyrelsen, 16-03-2020

 

Når planten er forbudt – advarsel fra plantemyndighederne foråret 2017

På rejser i udlandet kan man støde på eksotiske planter, som det er fristende at tage med hjem til sin have for at dyrke. MEN det må frarådes! Det er ikke altid lovligt at fragte planter ind over den danske grænse. Det bliver der ført kontrol med i lufthavnen. Eksempelvis kræver det en tilladelse at indføre planter, der er listet som truede arter.

Landbrugs- og fiskeristyrelsen oplyser, at der er to grunde til varsomhed: Den første er plantesygdomme og skadedyr. Den anden er at visse planter er omfattet af en konvention,  hvorefter man ikke må handle med udryddelsestruede arter såsom orkideer og kaktus.

Ikke nok med at det er ulovligt at indføre bestemte planter, så er der også en stor smitterisiko forbundet med at flytte planter over grænserne. Nogle planter bærer sygdomme og skadedyr, der ikke har nogen naturlige fjender herhjemme. Et eksempel på noget der er kommet til Danmark udefra i de senere år er dræbersnegle, og i tidligere tider hybenrosen, der blev indført fra Japan og mange steder udkonkurrerer den naturlige hjemmehørende flora.

Endnu værre end disse invasive arter er de såkaldte ”karantæneskadegørere”, som er virus, bakterier, biller, orme og småkryb. Hvis de kommer ind i den danske natur eller planteproduktion kan det være meget ødelæggende for produktion, for skove og anden natur. Mikroorganismer kan ikke ses med det blotte øje, så man kan ikke selv vurdere, om en plante fejler noget. Man risikerer at hjembringe en svampesygdom, hvor sporerne nemt spredes med vinden, og det betyder, at den kan angribe en hel frugtplantage eller skov. Et eksempel, der er kommet hertil fra Asien, er aske-toptørre, der lige nu florerer i hele Europa og truer med at slå en stor del af de danske asketræer ihjel.

Hvis man ønsker at dyrke eksotiske planter, så køb dem herhjemme, hvor planterne er tjekket og håndteret af plantemyndighederne!

PS Inden man rejser, er det en god ide at orientere sig om, hvad man må hente hjem til haven.  Det kan let gøres ved at se på CITES-listen, som udspringer af Washington-konventionen. Listen kan fines på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.  Søg blot på ”cites”.

Jyllands-Posten 17. april 2017

 

Bøgetræ fra genforeningen i 1920 fældet ved en fejl

Et kunstværk af Ingvar Cronhammar  i Odense er den 5. maj 2017 blevet skåret op og sendt på genbrugspladsen. Lignende fejl er før blevet forsidestof, her et eksempel fra 2014:

To park- og vejarbejdere tog fejl af træer og fældede næsten 100 år gammelt genforeningstræ i Skjern. Dette skrev Ugeavisen Skjern i 2014.

I knap 100 år har et stort bøgetræ prydet Møllegade i Skjern til minde om genforeningen af Sønderjylland i 1920. Men nu er det 94 år gamle træ væk. To medarbejdere fra Vej og Park har nemlig fældet træet – ved en fejl.

Træet var i færd med at blive fældet, da medarbejdere i Skjern Bank, der ejer den plads, hvor træet stod, mødte op på arbejde tirsdag. Men i Skjern Bank har man ingen anelse om, hvorfor træet er fældet. De har nemlig ikke bestilt en træfældning, fortæller direktør i Skjern Bank, Per Munck.

– Vi har brugt en del kræfter og penge på at vedligeholde træet, så jeg er umådelig skuffet over, at det er blevet fældet, og uden vi har fået noget at vide, siger han. Han vil gerne have en forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre, at det 94 år gamle træ blev fældet af kommunen til trods for, at det befandt sig på Skjern Banks grund.

Forklaringen er en simpel fejl, fortæller Dan Overgaard, som er driftsleder i Vej og Park. Han tager det fulde ansvar, selvom han ikke selv deltog i fældningen af genforeningstræet sammen med de to medarbejdere. – Jeg kan forstå, der var følelser knyttet til træet, og det gør det ekstra ærgerligt. Men jeg er i gang med at prøve at få kontakt til banken for at finde en løsning.

Bøgetræet var et i en lang række af såkaldte genforeningstræer, som blev plantet i hele landet, efter at sønderjyderne efter 1. verdenskrig i 1920 stemte ja til at blive genforenet med Danmark ved en folkeafstemning.

 Red./ 5. maj 2017

 

Potentialeplan for Vidstrup

Borgerinitiativ i Vidstrup om bl.a. nye læplantninger og en æblelund

I maj 2017 er der udgivet en potentialeplan for Vidstrup, en plan, der er lavet som et samarbejde mellem byens borgere, dels på et borgermøde og gennem ideudveksling på vandreture arrangeret af forskellige borgere i foråret 2017. Planen samler en række mulige fysiske forandringer i Vidstrup, som kan være med til at sætte en ny retning for Vidstrup.
Som tanken er i Hjørring Kommunes landdistriktsstrategi er det et mål, at kommune og borgere i fællesskab bliver bedre til at udnytte og udvikle de potentialer, der er i lokalsamfundene. I samarbejder mellem borgerne, lodsejere, de forskellige foreninger og Hjørring Kommune kan potentialerne udvikles til deciderede projekter og nye tiltag i byen. Det spænder fra at plante træer og lave trampestier til at arbejde for fx et fælles mosteri med tilknytning til en æblelund.

Forandringerne kan udføres over en årrække på initiativ fra borgerne, foreninger og det offentlige. I forbindelse med planlagt kommende separat kloakering i byen foreslås der et nyt design af Gammel Hirtshalsvej.

Borgerne ønsker at gøre Vidstrup grønnere, både fysisk med træer og planter og i folks bevidsthed. Den forblæste by skal være mere grøn og skærmes mod vinden.

Der er fokus på tre områder med muligheder for naturforbedringer:

1. Byen virker meget forblæst, når man kommer fra syd, hvor der kun er nogle få forpjuskede rønnetræer. Indkørslen i syd kan forbedres rumligt ved at plante en lund af træer på grunden ved den gamle brugs og på vestsiden af Forsamlingshuset ved p-pladsen samt ved den tomme grund på Nordbrinkens fællesareal. Ved den gamle brugs tænkes plantet en lille åben lund med f.eks. sølvpopler og hvidblomstrende hårdføre arter som tjørn, fuglekirsebær og mirabeller. Trægruppen bliver en entré til byen, der både er rumskabende og skaber mulighed for stadig at se mejeriet fra Hovedvejen mellem stammerne. Mod hovedvejen kan der etableres læplantninger og på længere sigt rejses skov, som skærmer byen for vestenvinden.
2. På den nedlagte legeplads ved Langholmvej etableres en æblelund. På længere sigt kan der etableres områder med bær, regnvandssø, genopretning af bæk og dyrefold med adgang på sydsiden af Langholmvej.
3. Området mellem kirken, den nuværende legeplads og de almennyttige boliger virker som byens uformelle mødested. Her kan skabes endnu bedre rum til ophold, aktiviteter og leg, ved at åbne området med nænsom beskæring af træer og ved at etablere et mosteri i frysehuset Nordpolen. Legepladsen kan tænkes ind som en integreret del af mosteriet med legeaktiviteter, der er inspireret af dette.

Den nærmeste fremtid.

På nuværende tidspunkt arbejder en gruppe frivillige sammen med Borgerforeningen om at føre projekt ”Æblelund og mosteri” ud i livet. Gruppen håber, at der til efteråret 2017 kan mostes æbler fra private haver i mosteriet i det gamle frysehus ”Nordpolen”, og at æblelunden kan beplantes i efteråret 2018. Alt afhænger naturligvis af, om det lykkes at skaffe de fornødne fondsmidler.

Borgerforeningen opfordrer folk til at henvende sig, hvis de har æbler i haven, de vil donere til mosteriet, læs mere herom senere hos Vidstrup Borgerforening på Facebook og Vidstrup-by.dk.

Red./ 10. juli 2017

 

Tørkens betydning for skovplantninger m.v.

Halvdelen af alle de træer, der er blevet plantet det seneste år, er nu døde – og fortsætter tørken, bliver det endnu værre, lyder vurderingen fra direktør Jan Søndergaard i Dansk Skovforening.

Ingen har endnu det præcise overblik, men situationen er kritisk.  Det er nu alle træer, der lider. ”Af de 10-15 millioner træer, der er plantet i Danmark i det seneste år, er 5-7 millioner sandsynligvis nu døde. Det gælder både juletræer og skovrejsning med løvtræer”, fortæller han.
De træer, der er døde under tørken, skal så genplantes, når regnen forhåbentlig kommer tilbage i efteråret. Hvert lille træ koster i gennemsnit 3-4 kroner før det står klar i jorden.  Derfor vil udgiften løbe op i et sted mellem 25 og 50 millioner kr. for ejerne, lyder vurderingen.

De skolebørn, der også i Hjørring kommune har været involveret i træplantning i forbindelse med bynær skovrejsning, vil mange steder se et sørgeligt resultat af indsatsen, men skolerne må så deltage i genplantning til efteråret. (Red.)

For ældre træer betyder langvarig tørken at væksten går i stå. Graner kan godt lide varme og sommer bare der er vand nok. For de lidt ældre juletræer kan tørken faktisk resultere i tættere og flottere juletræer.

Hos Parcelhusejernes Landsforening forudses det, at mange haveejere til efteråret vil finde ud af, at mange træer og buske er gået ud. Især nåletræer f.eks. mange graner, der har rødderne spredt ud i de øvre jordlag samt bøgetræer/ bøgehække kan være hårdt ramt, mens træer som eg, der har pælerødder, vil have lettere ved at hente vand og overleve tørken.

Red. / 22. juli 2018 – Del af artikel om tørkeårets konsekvenser af Lars From i Jyllandsposten, forkortet og redigeret af Red.