Naturoplevelser og friluftsliv i nye skove: Inspirationskatalog

v/ Anders Busse Nielsen, Maja Steen Møller og Frank Søndergaard Jensen.

 

Anders Busse Nielsen er i dag projektleder i Naturstyrelsen for skovrejsning i Søhøjlandet ved Silkeborg, tidligere professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Han er initiativtager til et netop udkommet katalog, der stiller skarpt på offentlige skovrejsninger i alderen 0 til ca. 30 år og viser en række eksempler på konkrete tiltag. Ambitionen er at inspirere alle aktører, der beskæftiger sig med offentlig skovrejsning, til at tænke nyt, så skoven gøres attraktiv og indbydende fra dag ét.

Kataloget er udarbejdet af Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Her beskæftiger man sig med planlægning, design og forvaltning af byrum, grønne områder, skov og det åbne land, samspillet mellem mennesker og omgivelser samt brugen af naturen og dens betydning.
Et partnerskab bestående af Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden har finansieret og initieret arbejdet.

Hent Naturoplevelser og friluftsliv i nye skove: Inspirationskatalog.

Red. / 23-04-2020

 

Danskerne kan være med til at frede gamle træer. Livstræer.

26-04-2017, Mogens Krog / Signe Nepper Larsen, Naturstyrelsen. Red. 5. maj 2017  

Store, gamle træer gavner biodiversiteten. Derfor kan danskerne nu – med en smartphone i hånden – være med til at udpege en halv million livstræer i statens skove, der ikke må fældes.

Gamle træer giver mere liv i skovbunden og udgør levesteder for truede arter. Derfor skal der i statens skove over de kommende år udpeges fem træer per hektar, der ikke må fældes. De 500.000 livstræer skal i stedet have lov til at blive gamle og dø af ælde. Og nu kan skovgæsterne selv være med til at udpege dem med en ny app til smartphones.

– Flere gamle træer er godt nyt for skovens sjældne dyr og planter. Derfor beder vi nu om danskernes hjælp til at udpege de mest værdifulde træer i statsskovene, så de er garanteret et langt liv og kan blive til levesteder for f.eks. biller og svampe, når de dør af ælde, siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.

Et bøgetræ kan blive over 300 år gammel, og egetræer kan blive over 1.000 år gamle. Når livstræerne dør og vælter omkuld i skovbunden, får de lov at blive liggende. For i de store døde stammer lever nogle af de mest truede flagermus, insekter og svampe.

Flere gamle træer i statsskovene

Der er særligt mange gamle træer i løvskovene på Fyn, Sjælland og i Østjylland, men der skal udpeges livstræer alle steder i landet.

Der mangler gamle træer i vores skove. For 200 år siden var kun to procent af landet dækket af skov, og i dag er det tal vokset til 14 procent af Danmarks areal. Nu gælder det om, at vi passer på de gamle træer til gavn for biodiversiteten i mange år frem.  I de skove, der allerede er urørt skov, bliver der ikke udpeget livstræer, da alle træerne i disse skove per definition skal blive stående eller liggende i skoven.

For at få udpeget de mange træer bliver spejdere flere steder i landet uddannet som livstræsambassadører, og der skal udpeges livstræer som en aktivitet på Spejdernes Lejr 22.-30. juli i Sønderborg. 

Sådan udpeger du et livstræ:

·         Hent appen ”Livstræ” i AppStore eller Google Play.

·         Med appen kan du markere træets placering, tage fotos at træet og indberette oplysninger om træart, træets udseende eller om træet huser arter som f.eks. svampe.

·         Nu er du klar til at gemme eller sende dit forslag til et livstræ. Det er især gamle løvtræer, der er særligt vigtige for biodiversiteten, og som skal udpeges som livstræer. De må gerne være krogede eller have huller, som insekter, fugle og svampe kan leve i.

·         Forslaget vurderes herefter af Naturstyrelsens lokale enhed.

·         Hvis træet godkendes som et livstræ, markeres træet ude i skoven med et metalskilt. 

Naturstyrelsens lokale enheder står herudover klar med råd og vejledning for de enkeltpersoner eller grupper, som gerne vil i gang med at udpege livstræer.

 Læs mere på nst.dk/livstræ, hvor du kan se, hvad der kendetegner et godt livstræ. Her kan du også løbende følge med i udpegningen af livstræer på et kort.

Red. / 4. maj 2017

 

Naturstyrelsens svar på kritik af træfældning i statsskovene

Læserbrev den 15/2-2017 af vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen

I de kommende år bliver der udlagt flere urørte skove i statsskovene, så 20% af statsskovene vil blive udlagt til urørt skov og andre biodiversitetsformål.

Det følger af den politisk aftalte naturpakke, og Naturstyrelsen arbejder lige nu på højtryk for at kortlægge, hvilke områder, der egner sig bedst.

Organisationen Verdens Skove har kritiseret, at der samtidigt bliver fældet træer i skovene. Det kan måske virke ulogisk, og det kan se voldsomt ud, når der bliver fældet træer i skoven, men Naturstyrelsen gør det med omtanke for biodiversiteten, og der er fortsat masser af gamle træer i skovene, der kan få lov til at stå urørte til tid og evighed, når naturpakken er ført fuldt ud i livet.

I løvskov, der er mere end 80 år, fældes årligt omkring 3% af træerne på landsplan i statsskovene, dog ikke eg over 300 år og  bøg over 200 år, da disse træer har den allerstørste  biologiske værdi. Derudover efterlades som udgangspunkt også de træer, der har huller eller andre skader, for det er de træer, insekter og svampe helst vil bo i.

Desuden foretager Naturstyrelsen konkret lokal vurdering af de enkelte træer ved udpegning til skovning. Er der et egetræ på 250 år, som allerede har stor biologisk værdi for fugle, svampe osv. fældes det heller ikke. Det vil i øvrigt sjældent have stor værdi for savværkerne. Der fældes ikke flere træer end sædvanligt, og der tages altid hensyn til levesteder for sjældne dyr og planter. Dertil kommer, at politikerne med naturpakken har aftalt, at der frem mod udpegningen af urørt skov er et tilpasset hugststop. Det betyder, at der i den enkelte løvtræsbevoksning, som er ældre end 80 år, altid skal stå mindst 20 større løvtræer tilbage pr. hektar efter årets hugst.

Statsskovene bliver altså på ingen måde tømt for umistelige naturværdier, når der i løbet af 2017 fældes 3 ældre træer for hver 100 træer. Det kan skovene godt holde til, og det er fuldt ud forsvarligt set ud fra et biologisk synspunkt. Indtægterne fra skovene er afgørende for at finansiere Naturstyrelsens øvrige forpligtelser i forhold til naturbeskyttelse og friluftsliv og spænder på ingen måde ben for, at danskerne får masser af urørt skov fremover.

 

Naturstyrelsen Vendsyssel og Hjørring Kommune planlægger skovrejsning
ved Sindal, Hjørring og Løkken

Naturstyrelsen (NST) har erhvervet arealer til tre skovrejsningsprojekter, der skal give borgerne flere rekreative områder og desuden sikre drikkevandet. Skovene, som bliver fredsskov, vil blive planlagt og anlagt i 2015 og -16.

Der er afholdt offentlige møder i Sindal, Hjørring og Løkken, og arbejdet er nu inde i en fase, hvor de mange ideer og kommentarer fra borgerne indarbejdes i planerne, og NST afholder møder med lodsejere, naboer, foreninger og skoler, som kan have særlig interesse i brugen af områderne.

Løkken

Nybæk Plantage udvides mod øst med ca. 40 ha i det flade og skovfattige landskab. Den eksisterende plantage skal revitaliseres og adgangen til området forbedres. Golfbanen, som støder op til skovrejsningsområdet, er positivt indstillet og stiller sin P-plads til rådighed, hvilket forbedrer adgangsforholdene betydeligt. Fra P-pladsen, inde fra Løkken by og fra de nye boligudstykninger i Løkken øst er der stisystemer ud i terrænet. Den tilstødende rideklub kan tilgodeses med ridestier. Ved vandværket etableres en 7 ha stor hundeskov. Det flade landskabs lange markparceller tilplantes med skov med hjemmehørende løvtræarter såsom eg, tjørn og gråpil. Den største grøft i området slynges for at skabe et mere naturligt landskab, og der er ansøgt om tilladelse til at anlægge en sø, som påregnes udgravet allerede i 2015. Nær søen tænkes opført et madpakkehus m.v.

Hjørring

I Højeneområdet resulterer skovrejsningen i en todelt skov på i alt 65 ha.

Højene Skoles og Plejehjemmets ønsker til de nære områder imødekommes med anlæg af oplevelsesstier og områder med planter der giver dufte, frugter mv, samt bålplads, og andre egnede samlingssteder. Sidst i november 2015 plantede Naturstyrelsen sammen med 5. klasse på Højene Skole små løvtræer på nypløjet jord bag Vellingshøjcentret. Plantningen skete under vejledning af Naturstyrelsen i forbindelse med faget Natur og Teknik. Der blev plantet i tre cirkler, der i forvejen var målt ud, og træerne er arter, som giver særlige sanseindtryk. Stedet ligger i gåafstand fra skolen, og lærer Henrik Hansen udtaler, at man her får et godt læringsmiljø med skov, sø, planter og dyreliv. Også eleverne kunne lide aktiviteten, som var “bedre end at klippe og klistre til jul!”  Skovrider Jesper Blom-Hansen og borgmester Arne Boelt plantede samtidigt et stort egetræ, som symboliserer starten på tilplantningen af den nye Højene Skov.
I det fugtige areal øst herfor er Naturstyrelsen i marts 2016 gået i gang med at udgrave en 2500 kvadratmeter stor sø samt et mindre vandhul, og der etableres et bugtet vandløb ved Vellingshøjvej. Her vil arealerne til tider stå under vand, da de omliggende arealer afvandes hertil. Stisystemerne tænkes her anlagt delvist på trægangbroer.
I de kuperede områder i nærheden af Vinstrup Bjerg sørges der for udsigtskiler, og nordøst for Vinstrup Bjerg tænkes anlagt mountainbikeruter og løberuter. Der planlægges endvidere en 5 ha stor hundeskov i det nordlige områdes østside.

Sindal

I Sindal udvides Slotved Skov fra 46 ha til 142 ha. NST ejer Slotved Skov og er nu i proces med at erhverve Slotvedgårds jorder. Det vil bringe det samlede skovområde op på 200 ha. Der er særlige hensyn at tage til terrænets smukke slugter med værdifuld vegetation samt gammel bøgeskov med stor biodiversitet. I de kuperede arealer tænkes ny skovplantning etableret som større og mindre holme. Sindal Skoles ønsker om et arboret, madpakkehus, bålplads m.v. tilgodeses så vidt muligt, og der planlægges et stisystem, der i de kuperede områder udføres med trapper og gangbroer. Der arbejdes med mulighed for et mountainbikeanlæg i områdets vestlige del. Et særligt interessant emne er spørgsmålet om i hvilket omfang man kan udvide den eksisterende dyrehave, med eventuelt både krondyr og dåvildt.

Red.  29. oktober 2015I opdateret 10. marts 2016

 

Grundvandet sikrer skovvækst i Danmark.

I 1989 fastlagde folketinget en målsætning om, at Danmarks skovareal skal vokse til dobbelt størrelse inden for en trægeneration (80-100 år). Danmark er imidlertid et godt stykke fra målet, og eksperter peger på, at der mangler både midler og plads til, at det kan realiseres. Grundvandsbeskyttelse driver en stor del af den offentlige skovrejsning i dag, og spørgsmålet er, hvor længe det holder, og om målsætningen om at fordoble Danmarks skovareal i det hele taget stadig er holdbar?

FAKTABOKSE:

Skov udgjorde i 1989 godt og vel 12 procent af Danmarks areal. I dag  – 28 år efter, at Folketinget vedtog principbeslutningen om at fordoble skovarealet i løbet af en trægeneration – udgør skov cirka 15 procent af landets areal. Kilder: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet og Teknologirådet .

Mere skov i Danmark – Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal så det i 2100 bliver knap 1.100.000 ha. Det svarer til cirka 25 procent af Danmarks areal. Siden da er skovarealet vokset med cirka 3.000 hektar om året. Det skal gå omtrent dobbelt så hurtigt, hvis fordoblingen skal nås til år 2100. Kilde: Danmarks Skovforening.

Hvad er skov? – I dag er skov defineret som et areal større end 0,5 hektar med en minimumsbredde på 20 m bevokset med træer højere end 5 meter med et kronedække på mere end 10 procent eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet. Definitionen inkluderer ikke arealer domineret af landbrug eller bymæssig anvendelse, herunder sommerhusområder. Kilde: Skove og Plantager 2015. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Skovrejsning koster penge – Der er afsat 35 millioner kroner til privat skovrejsning og 30 millioner kroner til statslig skovrejsning i 2017. Det svarer til ca. 1200-1300 ha ny skov. Dertil kommer skovrejsning finansieret af kommuner, vandforsyninger og andre interessenter samt privat skovrejsning uden tilskud. De sidste par år er der i alt rejst cirka 2.700 ha ny skov om året. Kilde: Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, og Geovidenskab på Københavns Universitet

 

“Vandbeskyttelse er det, der driver skovrejsning i dag, og vi ville ikke få meget mere offentlig skov i Danmark, hvis vandværkerne ikke var interesseret i at sikre grundvandet ved at plante skov”. Sådan siger Per Gundersen, der er grundvandsforsker på Københavns Universitet. Han vurderer, at vandværkerne er den store drivkraft i offentlig skovrejsning, og bliver det mere og mere, og han har svært ved at se, hvor pengene til skovrejsning ellers skal komme fra. “Hvis vandværkerne ikke træder til, så skal skovrejsning for størstedelen komme fra private initiativer, og så er målet om at fordoble Danmarks skovareal endnu længere væk”, vurderer Per Gundersen.

Fra EU-tilskud til grundvandsbeskyttelse

Interessen for samspillet mellem grundvand og skov er forholdsvis ny. Grundvandet var slet ikke inde i billedet tilbage i 1989, hvor Folketinget fastlagde et mål om, at Danmarks skovareal skulle vokse til dobbelt størrelse inden for en trægeneration. Dengang havde et industrialiseret landbrug skabt store fødevarelagre i EU, som hobede sig op, og landbruget havde efterhånden fået lagt beslag på meget store dele af arealerne i Danmark. Derfor var der brug for at gøre plads til mere skov. For at løse problemet støttede EU skovrejsningen i blandt andet Danmark, og derfor var der også lidt mere skub i skovvæksten op gennem 1990-erne, end der er i dag. Det forklarer Henrik Vejre, der er professor ved sektionen for Landskabsarkitektur & Planlægning på Københavns Universitet. Målsætningen om at fordoble Danmarks skovareal er født i en tid, hvor skovvæksten blev brugt som et landbrugspolitisk instrument til at fjerne den overskudsproduktion, der var kommet ud af et intensiveret og mere industrialiseret landbrug. I dag er overskudsproduktionen væk, og det er helt andre temaer som miljø¸ og rekreative hensyn, der er på dagsordenen, når man ønsker mere skov, fortæller Henrik Vejre. Før fredsskovsforordningen fra 1805 havde man gjort et stort indhug i de danske skove, og kun 2-3 procent af Danmarks arealer var dækket af skov. Men da Danmark oprindeligt har været et skovland, ville landet uden den intensiverede dyrkning af arealerne naturligt være dækket af skov. Professor Henrik Vejre vurderer, at der stadig er bred enighed om, at 20-25 procent af Danmarks arealer skal være dækket af skov. VK-regeringen fastholdt i hvert fald målet tilbage i 2002, da den offentliggjorde sit Nationale Skovprogram, og Kirsten Brosbøl gentog målsætningen i sin tid som socialdemokratisk miljøminister i 2014. “Hvor langt Danmark er fra målet, det afhænger dels af den politiske vilje til at fastholde målsætningen, men også af, hvordan man ønsker at opgøre og definere skovarealer i fremtiden”, siger Henrik Vejre.

Grundvandet sikrer nye skovarealer

Statslig skovrejsning er ikke billig, og derfor er det også nødvendigt, at staten kan finde samarbejdsparter, der kan medfinansiere statens skovrejsningsprojekter. Omfanget af skovrejsning har siden 1989 løbende været påvirket af muligheden for EU-støtte, nationale bevillinger, og landbrugets konjunkturer. Der er stadig EU-støttemidler til privat skovrejsning, men ikke til offentlige lodsejere, så staten har brug for en ekstra kapitalindsprøjtning til opkøb af jorde og til skovrejsning, og i dag kommer den primært fra vandværkerne. “Interessen for grundvandsbeskyttelse udgør en ret stor del af den offentlige skovrejsning i dag, og det vil den formentlig også gøre i den nærmeste fremtid”, siger forstfuldmægtig og skovrejsningskoordinator Andreas Bjerre Scheffel fra Naturstyrelsen. Han forklarer, at 27 ud af Naturstyrelsens 32 aktuelle skovrejsnings-projekter involverer vandværker, og det er primært i kraft af Naturstyrelsens samarbejde med vandværkerne og kommunerne, at der i dag er gode muligheder for at rejse offentlig skov. Vandværkerne kan optage nogle lån til skovrejsning, som stat og kommuner ikke har mulighed for, så deres interesse for at sikre grundvandsbeskyttelse i et langsigtet perspektiv har skabt nye perspektiver for skovrejsning. Samtidig er der flere kommuner, der rejser skov, fordi det er attraktivt at bo i nærheden af en skov. Andreas Bjerre Scheffel fremhæver blandt andet Skanderborg Kommune, hvor man har valgt at udvide byen ud til en nylig anlagt skov, og det er hans vurdering, at der kommer flere af den slags projekter. “Der er en højere grad af integration af skov i den kommunale planlægning i dag, og vi mærker helt klart en øget interesse for skovrejsning fra kommunernes side”, siger Andreas Bjerre Scheffel. Han medgiver dog, at der skal noget mere til, hvis Danmarks skovareal skal fordobles inden år 2100.

Langt fra eller tæt på målet?

I dag dækker skovene ca. 14,5 procent af Danmarks areal. Det svarer til 625.000 ha. Opgørelsen af skov er dog ikke så ligetil. Det forklarer Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker ved Københavns Universitet og ekspert i træer og skoves udvikling. I dag måles skovenes areal ved hjælp af stikprøver, der fungerer som en slags opinionsundersøgelse for et landareal. Indtil år 2000 byggede skovstatistikken på skovejernes egne opgørelser, og skovarealet har vist sig at være lidt større end man har kunnet fastlægge ved disse opgørelser. I dag arbejder man også med et begreb, der hedder skovlandskaber, der omfatter skov i lidt mere bred forstand og medtager de åbne arealer, som ligger uden for skoven. Skovlandskaberne udgør cirka 18 procent af Danmarks areal, så derfor kan det også være et spørgsmål om opgørelsesmetode, hvorvidt Danmark er tæt på eller langt fra at opnå 25 procent skov. Officielt er Danmark godt 10 procent fra målet, hvis målsætningen er 25 procents skovareal, men meget afhænger også af, hvordan vi ønsker at definere skov og skovlandskaber i Danmark, og hvilken type af skov, der er interesse for at plante i fremtiden, forklarer Vivian Kvist Johannsen.

Skoven kæmper med om arealerne

Selvom der nationalt er interesse for at plante mere skov i Danmark, så er skoven også i konkurrence med mange andre projekter, der gerne vil lægge beslag på arealerne i Danmark. I Teknologirådets rapport fra i år – “Prioritering af Danmarks areal i fremtiden –  fastslår eksperter, at Danmark mangler 40 procent af det eksisterende areal, hvis alle planer for og forventninger til anvendelsen af Danmarks areal skal realiseres. Lone Søderkvist Kristensen, lektor ved Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet, er en af eksperterne bag rapporten, og hun mener, at der mangler en debat om, hvor meget skov vi skal have i Danmark, og hvordan skoven skal integreres i planlægningen. “Målsætningen om at fordoble Danmarks skovareal inden for en trægeneration er efterhånden gammel, og der er behov for at diskutere, om det stadig er en relevant målsætning”, siger hun. I dag er der ikke en overskudsproduktion i landbruget, som der var tilbage da målsætningen blev formuleret, og derfor er der også et større incitament til at opdyrke arealerne i Danmark. Der er interesse for at rejse skov, men det er simpelthen svært at få plads til det. Derfor er det relevant at tage skoven med i drøftelsen af, hvad der fremover skal være plads til på Danmarks sparsomme areal, og hvordan der kan skabes plads til det hele. “Det er i hvert fald nødvendigt at gentænke skoven og integrere den i nye og andre sammenhænge end i dag, hvis der skal blive plads til mere skov i Danmark”, fastslår Lone Søderkvist Kristensen.

Red. 13. sept. 2017 / Fagbladet Landinspektøren nr. 4, september 2017

 

Minister: Kompensation til private skovejere skal sikre mere vild og urørt natur

Publiceret 20. juni 2017. Red. 29. juni 2017

Ny tilskudsordning gør det mere attraktivt for private skovejere at lade skov med store naturværdier stå urørt. Skov, der vokser vildt og urørt af menneskehånd, udvikler sig med tiden til et eldorado for naturen. Omkring de store, gamle træer lever hundredevis af forskellige fugle, insekter, mos og svampe, der trives i den urørte skovs frodige miljø.

Med Aftalen om Naturpakken fra foråret 2016 bliver arealet med biodiversitetsskov i statens skove mere end fordoblet. Men også flere private skove skal bidrage til indsatsen. Derfor kan private skovejere fra juli 2017 søge tilskud fra en ny ordning til at lægge skovområder urørt.

– Noget af landets bedste skovnatur finder vi i private skove, hvor ejerne ofte i generationer har givet naturen lov at råde i sumpede og ufremkommelige dele af skoven. Derfor var det vigtigt for aftaleparterne bag Naturpakken, at de private skovejere også fik tilbud om at bidrage til indsatsen for mere urørt skov på frivillig basis, samtidig med at skovejerne får kompensation, når de ikke kan sælge træet fra skoven, siger miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det har også tidligere været muligt at få tilskud til urørt skov, men den økonomiske gulerod bliver markant større i den nye ordning. Blandt andet får skovejeren som noget helt nyt kompensation for ikke at kunne sælge træ fra skoven.

I Naturpakken er der afsat 105 mio. kroner til en national tilskudsordning til urørt skov. Ambitionen er at indgå aftaler om 900 hektar privat skov, som fremover skal udvikle sig på naturens præmisser. Det svarer til en stigning på 25 pct. i forhold til de  2.700 hektar med privat urørt skov, der findes i forvejen. Der er i dag 6.400 hektar urørt skov i statsskovene.

– Mere urørt skov giver nye levesteder truede dyr, planter og svampe, som har brug for store træer, dødt ved og vådområder og skovlysninger. Ved at give skovejerne en kompensation, kan vi ruste endnu mere natur mod tilbagegang og samtidig give friluftlivet nogle lidt vildere oplevelser, end man normalt får her i Danmark, siger Esben Lunde Larsen.

Private skovejere kan også søge om tilskud til anden biodiversitetsskov gennem Landdistriktsprogrammet.

Yderligere oplysninger:

Pressesekretær Malene Kristensen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 22 13 08 34, e-mail: malek@mfvm.dk

Kontorchef Henrik Kundby, Miljøstyrelsen, mobil: 41 24 47 46, e-mail: henku@mst.dk