P-pladsen bag Østergade 4 i Hjørring

banktræ 1

banktræ 2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ægte kastanje (Castanea sativa) nord for Mammutpladsen. Foto i maj og august 2012

banktræ 3

 

Nordjyske Bank A/S i Østergade 4 i Hjørring har i december 2013 udvidet sin parkeringsplads bag banken med et par p-båse på bekostning af det store og ret sjældne ægte kastanjetræ, som er på sin nordgrænse i Danmark. Træet stod i kanten af bankens p-plads i et hævet bed. Kravet om flere p-pladser er kommet i forbindelse med øget personale og deraf følgende ombygning.

Træet blev registreret allerede i 1977-registranten Træer i Hjørring, hvor det blev vurderet som et bevaringsværdigt træ, det vil tage mindst 50 år at erstatte, og et træ der i særlig grad markerer sig i det område hvor det findes. I 2013 var træets alder godt 100 år og stammediameteren blev 55 cm.

Med fældningen er et markant træ forsvundet fra Hjørring midtby, og endnu en død gavl er kommet til syne. Her vil plantning af f.eks. en klatrevildvin eller en rådhusvin kunne afbøde gavlens triste fremtoning.

Foto: December 2013

 

 

 

 

 

Retur