Christiansgave er den ældste af Hjørrings byparker. I 1821 anlagde staten en planteskole på fattigjorden syd for byen. Seks år senere blev stedet tilplantet, og i 1843 forærede kong Christian VIII byen plantagen, som fik navnet Christiansgave. Ret hurtigt opfattedes området snarere som byens lystanlæg end som trædyrkningsområde, og i mange år blev der holdt grundlovsfester i Christiansgave. Parken ligger i dag i byens hjerte.
Langs parkens vestside ligger et sten- og jorddige, som formodentligt er anlagt allerede i 1820-erne for at skabe læ og afgrænse planteskolen mod markerne. Diget blev fredet i 1917.
Oprindeligt var Christiansgave en del større end den er i dag. Allerede i 1870 blev der taget et stykke af den sydlige del i forbindelse med anlægget af jernbanen, og omkring 1. verdenskrig blev der ved Vestbanegades gennembrud taget yderligere en bid af denne ende af parken. En stor del af den nordlige ende blev i 1970 inddraget til idrætsplads for den daværende Vestre Skole (nu kulturhus). Dette areal er siden blevet ført tilbage til parken.
Dige langs Christiansgade, april 2005.
xxx
Christiansgave 1863 Christiansgave 1930 Christiansgave 1970
Parkens eneste bygning, det lille nødtørftshus ved tværvejen, er udført af Hjørringarkitekten Jens Jakobsen i 1914. Det indeholdt oprindeligt herretoilet, dametoilet, materialerum og en svanestald, som i hårde vintre gav husly til svanerne fra Svanelunden. “Ved husets hele ydre er tilstræbt den simple ro og hygge, som præger et gammelt skovløberhus”.
Legeplads og toiletbygning. Sydlige del af parken set fra Svanelundsviadukten. Maj 2005.
Ved den øst-vest-gående tværsti ses de røde “dyrehave”-porte, og indgangen ved Skolegaden sker gennem gitterporte mellem mursøjler. Siden 1922 har der været opstillet legeredskaber i parken, og parkens skulpturelle udsmykning udgøres af granitstatuen af redaktør Vilhelm Carlsen og kongebusten i bronze. Et springvand blev efter hærværk i 1998 fjernet fra parken.
Lindealleen fra 1840-erne, juni 2005.
Plataner, februar 2005.
Annemonetæppe i skovbunden, forår 2005.
Da Vestre Skoles idrætsplads skulle inddrages i parken igen, bestilte Hjørring Kommune i 1996 landskabsarkitekt Torben Schønherr til at lave en dispositionsplan og detailplaner for parken.
Parken er ca. 400 m lang og 120 m bred. Arealet er plant i den nordlige del og falder derfra i længderetningen mod syd. Efter Schønherrs plan blev der skabt sammenhæng i parken ved at styrke de langsgående elementer og svække de tværgående. Mod vest volden, mod øst alleen, som blev forlænget, og mellem de to elementer skoven og det græsklædte rum med store karakteristiske træer. Nye stiføringer, buskrydninger og anlæg af fire temahaver i den nordlige del var færdiganlagt i 2005.
Indgang fra Skolegade med linde og gitterport, og lindeallé mellem bygningerne, september 2012.
Diget langs Christiansgade er delvist beplantet med hvidtjørn og naur m.m., og landskabsarkitekten har anbefalet, at digets yderside efterplantes med hvidtjørn, så det fremstår som et samlet motiv. Selvtrådte stier på tværs af diget skal repareres eller reguleres. Inden for diget langs den vestlige side findes i næsten hele længden en skovbræmme af bl.a. løn, bøg, ask, naur, poppel og tjørn med et smukt bølget skovbryn og frodig skovbund af vedbend og anemoner m.v.
Langs skellet mod øst i ca. halvdelen af parkens længde findes den gamle alle af meget højstammede lind, som blev plantet i 1840-erne. Alleen blev efter planteplanen forlænget mod nord langs p-pladsen mod Dronningensgade. Mellem disse to alleer stod indtil sommeren 2003 Hjørrings, og måske også Vendsyssels, største elmetræ – det målte i brysthøjde 4,70 m i omkreds og havde en diameter på 1,60 m. En kæmpemæssig sidegren brækkede af, og træet måtte fældes for ikke at udgøre en risiko.
Centralt mellem skov og allé findes en græsflade med højstammede store træer, hvor man kan se fra den ene ende af parken til den anden efter at tværgående buskplantninger er blevet fjernet. Af særligt karakteristiske enkeltstående træer kan nævnes bøg, poppel, hestekastanje, rødbøg, eg og plataner, som alle formodes plantet omkring 1827 ved parkens tilblivelse som planteskole:
- H. C. Andersens omtaler i sin rejsebeskrivelse fra sommeren 1859 de smukke plataner i Christiansgave.
- Hestekastanjen ved statuen af Vilhelm Carlsen ses tydeligt fra Vestbanegade og jernbanebroen over Svanelunden og er et smukt syn i blomstringstiden.
- En markant gråpoppel centralt på græsplænen står nu kun tilbage som stamme uden grene. Poplen måtte skæres ned, efter af der i august 2008 knækkede en meget stor gren af på grund af råd. Den skulpturelle stamme har fået lov at stå tilbage, men den ringe genvækst tyder på, at der ikke er meget liv tilbage i træet.
Temahaverne set fra øst, maj 2005. Sommerfuglehaven, september 2005.
Mod nord er parken forbundet til Skolegade med en lindealle mellem de tilstødende bygninger. Den nordlige del af parken er nu anlagt med bl.a. boulebane og asfaltbane, gode opholdssteder samt 4 temahaver adskilt af præcise bøgehække: slangehaven med bugtede staudebede i changerende farver, forårshaven, den hvide have og sommerfuglehaven, hver have med mindre træer såsom hjertetræ (Cercidiphyllum japonicum) og rosenmandel (Prunus triloba).
På samme måde som hækkene er placeret for at danne rum i parkens nordlige del, er motivet gentaget som en pendant i form af en serie tilsvarende hække i den sydlige del mod Vestbanegade.
Christiansgave 1905.