10 Træer egnede til beskæring og formning

Lind og platan er de mest egnede træer til at beskære og forme, da de har stor evne til at bryde fra sovende knopper, også på gamle stammer. foto 6sBegge er meget egnet til at forme, og formbeskæring skal indledes mens træerne er unge, både for at undgå store sår og for at opbygge en god grenstruktur i den klippede krone. Både lind og platan kan formes til en stammehæk, hvor en række af højstammede træers kroner beskæres kasseformet, så der dannes et sammenhængende grenværk som en “løftet” hæk. Lind og platan er ligeledes velegnede til sporebeskæring (knudebeskæring), dvs. at træerne hver vinter klippes tilbage til knuden. Sporebeskårede lind og platan kan være meget skulpturelle i udtrykket, og de behøver ikke nær så meget plads som træer med fritvoksende kroner. En slags sporebeskæring kaldes kandelaberbeskæring – kendt fra lindealleerne på Frederiksberg Allé i København. – Også heste-kastanje kan sporebeskæres med held.

nSporebeskårne plataner, København marts 2015

 

 

 

 

 

 

n

 

 

 

 

I gamle slots- og herregårdshaver og parker ses ofte lindealleer af klippede ensartede træer. Klipning kan foretages med held, når træet har god evne til at danne mange sideskud. Samme evne har platan og avnbøg, men også tjørn, bøg, naur og ask tåler klipning.

Klippede søjleagnbøg langs Ulvegravene i Hjørring.

PS. – Styning og stævning er gamle beskæringsformer, som ikke længere anvendes, da en så kraftig tilbageskæring danner indfaldsvej for råd og svampeangreb.

Ved styning tilbageskæres alle grene og stammen ca. hvert 3. år i 2-3 meters højde. Dette ses traditionelt med pil og poppel, ikke mindst i de fynske hegn.

Den gamle beskæringsform stævning, hvor stammen med flere års intervaller skæres næsten helt ned, blev brugt for at høste grene til hegn, brænde og løvfoder til dyrene, og stævningen resulterede i flerstammede træer. Her brugtes især hassel, rødel, eg, bøg og lind. På landbrugsmuseet i Mosbjerg og i Præstegårdsbakkerne ved Bjergby ses bøgerøller.

Retur